Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

MakerSpace

Mod til at prøve sig frem, eksperimentere, prøve igen og måske igen, lave fejl, lære af fejlene sammen, finde nye, skæve, anderledes og funktionelle løsninger på forskellige udfordringer. Det er tankerne bag de Makerspace-lokaler, som lidt efter lidt dukker frem på Jammerbugt Kommunes folkeskoler.

Et Makerspace er på godt jysk et sted, hvor man kan ”makke” med en masse forskellige dimser og dippedutter – små som store, med strøm og uden strøm, med nyeste teknologi eller skabt af genbrugsmaterialer. Mulighederne i vores Makerspace vil være uendelige og give plads til at vores børn og unge kan finde løsninger v.hj.a. 3D-printere, lasercuttere, symaskiner, loddekolber, limpistoler eller søjleboremaskiner.

På Skolecenter Jetsmark er vi også godt i gang med at indrette vores Makerspace – både til glæde for vores børn på 0.-3. klassetrin i Pandrup og på 4. – 9. klassetrin i Kaas.

Etableringen af lokalerne skal sideløbende med, at vores dygtige Makerspace-lærere Torben og Stefan deltager i fælleskommunal kompetenceudvikling for at dygtiggøre sig i og få kendskab til de forskellige teknologier, som bliver en del af vores Makerspace. De kommende år skal vi løbende udvikle og udvide vores Makerspace, så alle vores børn oplever et Makerspace, hvor de har rum og mulighed for at finde alternative løsninger.