Jetsmark
Jetsmark området består af byerne Kaas, Moseby og Pandrup.
Området rummer populære bosætningsbyer med deres gode pendlerafstande til Aalborg samt til Vesterhavet.
Der er alle typer af offentlig og privat service i området, især undervisning og daginstitutioner er repræsenteret godt, ligesom området rummer et rigt erhvervsliv og fritidsliv.
Området er fyldt med livsglæde hvor lokale ildsjæle gør et kæmpe stykke arbejde for et forbedre lokalområdet, hvad end det er det traditionelle hyggelige julebelysning, biografen som er drevet af frivillige, eller det stærke sammentømret foreningsliv, hvor både unge og ældre dyrker sport og fælles interesser.
Du kan se meget mere om den lokale udviklingsplan lige her
(Kilde: Derfor Jammerbugt https://landdistrikt.jammerbugt.dk/media/3499805/jetsmark-kaas-moseby-p…)
"En fredfyldt oase
Mellem moser og ædelgraner, blot en kilometer fra Kaas midtby, finder du Moseby. En fredfyldt oase, der skaber de perfekte rammer for børnefamilier. Og specielt op til jul gør vi alt for at glæde alle børn og barnlige sjæle. Etly Klarborgs nissehus ’Gammelbo’ tiltrækker hvert år juleglade gæster fra nær og fjern. Ungerne får her rig mulighed for at spotte ægte drillenisser løbe rundt i det snedækkende julelandskab, og indenfor kan hele familien varme sig på et glas gløgg og lune æbleskiver. I vores by kommer du med garanti i julestemning. Højst sandsynligt længe før alle andre."
(Kilde: Derfor Jammerbugt http://www.derforjammerbugt.dk/moseby/)
"Fyldt med livsglæde
Kaas er en by fyldt med livsglæde. Faktisk gør de lokale ildsjæle et kæmpe stykke arbejde for at forbedre byen. Hele tiden. Her finder du farverige blomsterbede, et sprudlende springvand og hyggelig belysning på midtbyens torv. Og op mod højtider pynter vi Kaas helt ekstraordinært op med både påskeæg hængende ned fra træernes grene og hyggelig julebelysning langs husenes gavle. Vi har altid et nyt projekt eller et arrangement under opsejling i Kaas. Så kom og gør et godt kup til et af byens bagagerumsmarkeder, eller ta’ nissehuen på og kom i julestemning til vores årlige julemarked."
(Kilde: Derfor Jammerbugt http://www.derforjammerbugt.dk/kaas/)
"Masser af sammenhold
Vi er gode til at holde sammen i Pandrup. Derfor har vi også et stærkt, sammentømret foreningsliv, hvor både unge og ældre dyrker sport og fælles interesser. Vi har endda vores helt egen biograf, som er drevet af frivillige ildsjæle. I vores moderne bycentrum finder du desuden et bredt udvalg af butikker, hvor du kan du få din shoppelyst styret. Og kalder strandlivet, har du kun 10 minutter til hyggelige Blokhus med den store, brede strand."
(Kilde: Derfor Jammerbugt http://www.derforjammerbugt.dk/pandrup/)