Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Strategier og politikker

 
 

Formål

Skolefritidsordningen skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for eleverne og styrke elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.

 

 

SFO’ens ansvar:

 

  • Skolefritidsordningen tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns behov.
  • Skolefritidsordningen tilbyder børnene aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
  • Skolefritidsordningen tilstræber, at børnene dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet. 
  • Skolefritidsordningen samarbejder i relevant omfang med forældrene, f.eks. klassens kontaktforældre, om den overordnede tilrettelæggelse af aktiviteterne.
  • Forældre, der bekymrer sig om forhold i skolefritidsordningen, henvender sig første omgang til skolefritidsordningens personale eller ledelse. Ved principielle spørgsmål henvender forældrene sig til skoleledelsen.
  • Skolefritidsordningens ledelse tilstræber, at skolefritidsordningens mål, aktiviteter og indsatser præsenteres for forældrene når disse ligger fast. 
  • Skolefritidsordningens personale bidrager til børnenes elevplaner i forhold til elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling og deltager så vidt muligt i skole-hjem-samtalerne.
  • Skolefritidsordningen er en aktiv part i brobygningen mellem børnehave og børnehaveklasse. 
  • Personalet i skolefritidsordningen samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre børnenes trivsel.
  • Kommunikationen mellem skolefritidsordningen og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både skolefritidsordningen og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på fremme af børnenes trivsel.
  • Åbningstiderne følger de kommunalt besluttede tider

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene kontakter SFO’ens ansatte inden for deres træffetider.
  • Forældrene holder sig orienteret om SFO’ens aktiviteter.
  • Forældrene skal som udgangspunkt orientere SFO’en, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for barnets trivsel.

Forældre, der er utilfredse med forhold omkring SFO’en, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til skolelederen.