Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fase 2

Faglokaler i alle fag

I skoleåret 2023-2024 har vi på Skolecenter Jetsmark indrettet undervisningen for vores 7. - 9. årgang med faglokaler i alle fag. På samme vis, som vi igennem mange år, har været vant til at skifte lokale til bl.a. fysik, billedkunst eller madkundskab, så møder eleverne på 7. - 9. årgang nu også ind til faglokaler i dansk, matematik, tysk, engelsk og kulturfag (historie, kristendom og samfundsfag).

Tanken bag denne organisering er, at vi dermed skaber læringsrum, der med indretning, fagrettet udsmykning og større tilgængelighed af fagspecifikke materialer, inspirer og inviterer til øget nysgerrighed, interesse og fordybelse.

Faglokalerne er læringsrum - så eleverne har ikke den velkendte stamklasse, men har i stedet en tagterrasse, klynger med aktiviteter og et fællesrum, som de kan bruge i pauserne.

 

Lejrskoler

På Skolecenter Jetsmark har der gennem mange år været tradition for, at eleverne gennem deres skolegang kommer på lejrskole. Lejrskolerne har både et fagligt sigte, hvor rejsen spiller sammen med den daglige undervisning, men i høj grad også et faglig og almendannende mål.

 

På Skolecenter Jetsmark er der lejrskole på følgende årgange:

  • 5. klasserne rejser typisk til Bornholm (5 overnatninger)

  • 9. klasserne rejser typisk til udlandet (5 overnatninger)

Der er forældrebetaling på de to lejrskoler - 100 kr per døgn, der skal bidrage til at dække kosten.

 

Plads til alle - på Skolecenter Jetsmark er alle børn vores børn

At "alle børn er vores børn" betyder, at årgangsteamet og fasen sammen bærer ansvar for et stærkt og kontinuerligt samarbejde omkring vores elevers læring og trivsel.

På Skolecenter Jetsmark arbejder vi ud fra holdningen om, at trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Af den grund har vi et inklusionsteam, der dagligt samarbejder med de lærere og pædagoger, der er tilknyttet de forskellige årgange. Inklusionsteamet består af både lærere og pædagoger, som har erfaring og uddannelse i at arbejde forebyggende og indgribende.

Samarbejdet med vores eksterne resursepersoner har ligeledes stor betydning for vores fælles fokus på børn og unges ret til en tryg, lærerig og udviklende skoleliv og et godt børne- og ungdomsliv.

 

 

Dokumenter

Skolecenter Jetsmarks antimobbestrategi

Shape Created with Sketch.

SKILSMISSEFOLDER.pdf

Shape Created with Sketch.