Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores SFO

Velkommen til SFO’en på Skolecenter Jetsmark

I vores SFO vægter vi det gode børneliv. Det er stedet, hvor der er mulighed for at mødes med sine venner og hvor venskaber dannes, vedligeholdes og udvikles på tværs af alder og klasser. Her er tid og rum til samvær, at dyrke sine interesser og lege med andre i både det store og lille fællesskab.

Vi danner rammer om lege og aktiviteter som barnet selv har igangsat og aktiviteter det pædagogiske personale har sat i gang.

Vores dagligdag bærer præg af en mangfoldighed af aktiviteter både inde og ude på vores legeplads. Vi gør flittig brug af gymnastiksal, fællessal, sløjdlokale samt SFO´ens egne lokaler med krearum, lego/konstruktionsrum, digitalt legeværksted i vores planlægning for at tilgodese det enkelte barns interesser og understøtte kompetenceudviklingen.

Det er det pædagogiske personales opgave at vejlede/ guide barnet i dets dagligdag både når noget bliver svært men i lige så høj grad i den almene dannelse. 

Vi benytter os meget af Jetsmark Skoles portal og Aula til at informere jer om, hvad der foregår i SFO samt andre vigtige informationer f.eks. ugeplaner, Nyhedsbreve og feriesedler. Gennem Aula har I mulighed for at kontakte os via mail.

Kontakt:

 Ved henvendelser til os benyttes telefonnummer:                             4191 3139

Hvis I har brug for at kontakte vores leder, skal I benytte:                  4191 3136

 Åbningstider:

 I skoleåret 2022/23 er åbningstiden for førskolebørn og på skolefri dage:

 Mandag – torsdag: kl. 06.10 – 16.50

Fredag: kl. 06.10 – 16.15

 

Priser for SFO kan findes på flg. link: https://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/borger/familie-og-bo…