Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jetsmark Skoleskak

Koncentrerede miner blandes med smil, latter og løb.

På Skolecenter Jetsmark har vi en lang tradition for skoleskak – både som en aktivitet uden for skoletiden og som en del af den understøttende undervisning.

I alle vores 1., 2. og 3. klasser er der skemalagt en ugentlig undervisningslektion med skak. På de øvrige årgange er der mulighed for at deltage i en skak-træningsaften en gang om ugen i vintersæsonen.

Skolen har gennem alle årene været medlem af Dansk Skoleskak og med succes deltaget i de turneringsaktiviteter, der bliver arrangeret.

Igennem tiden har vores spillere hentet mange pokaler til Skolecenter Jetsmark. Et nordisk mesterskab for hold er det mest fornemme resultat, men det er også blevet til mange danske mesterskaber både for hold og individuelt.

En præstation, som kun ligger 3-4 år tilbage, og de elever er stadigvæk på skolen.

Corona har, som på så mange andre områder, været hård ved vores skoleskak, så vi lige nu er lidt i en genopbygningsfase, hvor vi igen håber på at kunne lave udvekslingsaftaler med forskellige lande. 

Uden sidestykke har vores helt store styrke gennem tiden været vores forældreengagement, der har investeret tid og energi på at skabe muligheder og oplevelser. Vi har haft en fast skoleskak-bestyrelse, som har gjort det muligt at øge vore aktiviteter, og dermed deltage og kæmpe lige op med de andre deltagende skoler. Det er en stor fornøjelse, når det lykkes.

Bjarne Søndergaard har i mange år tegnet profilen for skoleskak på Skolecenter Jetsmark og har inspirere andre fra vores personalegruppe til at spille en betydningsfuld og engageret rolle i vores indskolingsskak. Bjarnes passion og store engagement er ikke til at tage fejl af. Han argumenter for, at vores elever gennem deltagelse i skoleskak kan løfte sig læringsmæssigt og bakkes op af de deltagende elever, som også oplever, at de udvikler sig i forhold til koncentration og hukommelse.

Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet fra 2020 understøtter dette argumentet, da projektet påviser, at skak kan bidrage med et inkluderende perspektiv, da det skaber fokus på fællesskab, motivation og mestring. (https://skoleskak.dk/wp-content/uploads/2020/10/SFA-END-Forskningsrapport-CQ-23.10.2020-pdf.pdf)


 

Børn spiller skak